Varehuset: stormagasinets historie og kendetegn

Et varehus eller stormagasin er en butik, der er delt op i flere afdelinger, som hver fungerer som en specialbutik. Idéen er at samle mange varegrupper under ét tag, så kunden kan gå fra tøj til legetøj og isenkram uden at forlade bygningen. På engelsk hedder det department store, og navnet kommer netop af afdelingerne.

Varehus eller stormagasin?

I daglig tale bruges de to ord ofte om det samme, og Wikipedia behandler dem i samme artikel. Den Danske Ordbog definerer stormagasin som en meget stor forretning, oftest i flere etager, med mange afdelinger og et bredt udbud af varer. Størrelsen, etagerne og afdelingerne er altså de centrale træk.

Her handler siden om stormagasinet i den klassiske betydning. Andre butikstyper er beskrevet i butiksformer.

Idéen bag stormagasinet

Stormagasinet adskilte sig fra den traditionelle butik på flere punkter. Ifølge den engelsksprogede Wikipedia indførte parisiske modebutikker i 1840’erne fastpriser og prismærkning. De fik også store vinduer af spejlglas, hvor varerne kunne udstilles.

Tre træk går igen i beskrivelserne:

• Afdelinger: hver varegruppe har sin afdeling, som fungerer som en lille specialbutik.
• Faste priser: varerne er prismærkede, og prisen er ikke til forhandling.
• Udstilling: vinduer og indretning lokker folk ind, også dem der blot vil se sig omkring.

Forskellen til købmanden er tydelig. Hos købmanden handler man typisk med dagligvarer og med en ekspedient. Stormagasinet samler et langt bredere udvalg, ofte i flere etager.

Historie: fra 1800-tallet til i dag

Stormagasinerne kom frem i midten af 1800-tallet. Wikipedia peger på pariserbutikkerne som en tidlig forløber: én af dem voksede fra 300 m² og 12 ansatte i 1838 til 50.000 m² og 1.788 ansatte i 1879. I New York åbnede en stor butik på Broadway i 1846, og en bygning af støbejern gjorde store vinduer mulige.

Udviklingen bredte sig hurtigt. Frem til første verdenskrig var der åbnet stormagasiner i næsten alle større byer i Europa og USA. Wikipedias oversigt over danske stormagasiner, både nuværende og nedlagte, rummer åbninger fra 1860’erne og frem til 1950’erne. Flere af de nedlagte lukkede mellem 1970 og 1999.

Den engelsksprogede Wikipedia beskriver, at stormagasinerne fra 1980’erne mødte konkurrence fra discountbutikker og fra 2000’erne fra nethandel. Oversigten over de danske stormagasiner angiver ikke årsager til lukningerne. Baggrunden og de øvrige butikstypers udvikling hører til detailhandlens historie.

Afdelinger og sortiment

Sortimentet er mest non-food. Wikipedia nævner tøj, sko, sportsudstyr, parfume, smykker, bøger, legetøj, isenkram, elektronik og indretning, og eventuelt møbler. Tøj udgør som regel den største del af omsætningen. Mange stormagasiner har også fødevarer.

Nogle stormagasiner lader afdelingerne drive af de enkelte mærkeleverandører som små butikker i butikken, såkaldte shop-in-shops. Så drives afdelingen af leverandøren.

Tabellen følger Wikipedias opregning. Hvilke afdelinger der findes, varierer fra sted til sted.

Rulletrapper

Rulletrappen er knyttet til stormagasinets historie, fordi butikkerne ligger i flere etager. Den første rullende trappe blev åbnet i 1897 i en forlystelsespark i New York. Produktionen kom i gang efter verdensudstillingen i Paris i 1900.

I Danmark blev den første rulletrappe vist for pressen 7. oktober 1927 på en maskinfabrik i København. Den var bygget til et københavnsk stormagasin. Den havde 18 trin og kunne, hvis der stod én person på hvert trin, transportere 3.500 personer i timen. Ved indvielsen i december 1927 mødte så mange tilskuere op, at politiet måtte tilkaldes for at styre trafikken.

Vinduesudstillinger

Store vinduer var fra begyndelsen en del af idéen. Wikipedia fortæller, at parisiske butikker i 1840’erne fik store vinduer af spejlglas, og at et stormagasin i London, der åbnede i 1909, fik dramatiske vinduesudstillinger, som opfordrede folk til at kigge uden at købe. Sæsonudstillinger, fx til jul, blev en del af butikkernes udtryk.

Udstillingen følger en enkel tankegang: vinduet viser et udvalg af varerne og giver forbipasserende et indtryk af, hvad der findes indenfor. Princippet bruges stadig i mange butikker, store som små.

Læs videre

• Hvad er detailhandel? forklarer begreberne detail og engros.
• Butiksformer beskriver de forskellige typer af butikker.
• Forsiden giver overblik over alle emner.