Detailhandlens historie i Danmark

Danmarks detailhandel er gået fra en tid, hvor købstæderne næsten havde eneret på handel, til en tid, hvor handel uden for byerne er almindelig og lovlig. Vendepunktet var næringsloven fra 1857. Siden kom brugsforeningerne, selvbetjeningen, centrene og nethandlen. Her er hovedlinjerne.

Overblik i årstal

Årstallene stammer fra de kilder, der er angivet nederst. Flere af dem er knyttet til love, der udviklede sig trinvis, så et enkelt årstal kan skjule en længere proces.

Før 1857: købstædernes handelsprivilegier

Før midten af 1800-tallet havde købstæderne næsten eneret på handel og håndværk. Allerede i 1500-tallet fastlagde kongebreve byernes rettigheder. Et eksempel er et brev fra 1547 om bl.a. faste torvedage i Helsingør. Danske Lov fra 1683 lempede reglerne en smule, men håndværkere måtte fortsat kun bosætte sig på landet i bestemte fag, og købmandshandel på landet var stadig forbudt.

Det gav byens købmænd en stærk stilling. Ved siden af dem fandtes høkerne, som solgte fødevarer og andre varer i mere beskedne former. Ordet høker er kendt fra 1400-tallet, og indtil 1800-tallet var høkerne for det meste omrejsende, med eller uden fast plads på et torv. I anden halvdel af 1800-tallet fik mange af dem en egentlig butik. En høker, der kun solgte fødevarer, blev kaldt spækhøker, fordi spæk var hans vigtigste vare.

Reglerne blev løsnet i små skridt. En forordning i 1845 gav landboere ret til at opkøbe og sælge landbrugsprodukter på landet, og en kornhandelslov i 1854 gjorde handel med uformalede kornvarer i købstæderne fri.

Næringsloven fra 1857

Den store ændring kom med »Lov om Haandværks- og Fabriksdrift samt Handel og Beværtning m.m.«, ofte kaldt næringsloven. Den blev vedtaget 29. december 1857 og trådte i kraft i 1862. Loven gjorde det muligt at drive handel og håndværk uden for købstæderne mod et næringsbrev, og den afskaffede lavsvæsenet.

Loven gav dog stadig købstæderne en beskyttet zone, et læbælte. Grænsen var én mil for håndværk og halvanden mil for handel, med mulighed for undtagelser. Først i 1920 bortfaldt læbælterne endeligt. Næringsfriheden var derfor ikke skabt af én lov, men af en række ændringer over årtier.

Brugsforeningerne

Inspirationen kom fra England. Ifølge Wikipedia åbnede 28 arbejdere i Rochdale i 1844 den første brugsforening med mel, sukker og smør. En brugsforening er en eller flere dagligvarebutikker, der ejes i fællesskab af medlemmerne, og modellen er en del af andelsbevægelsen.

I Danmark blev der gjort forsøg i København i 1850’erne, men de holdt kun få måneder. Den første levedygtige brugsforening var en arbejderforening i Thisted, etableret i 1866 på initiativ af en præst. I 1873 blev det ved en lovændring tilladt brugsforeninger at have egne forretninger inden for købstædernes læbælter. I 1896 blev de danske brugsforeninger samlet i en fælles landsforening. Brugsforeningerne indgår dermed i den danske andelsbevægelses historie.

Selvbetjening og supermarkeder

I en selvbetjeningsbutik tager kunderne selv varerne og betaler ved kassen. Ifølge Wikipedia åbnede Sveriges første selvbetjeningsbutik i Stockholm i 1941 efter amerikansk mønster.

Danmarks første selvbetjeningsbutik blev drevet af en brugsforening og åbnede i 1949 i Esbjerg. Et supermarked er en selvbetjeningsbutik, hvis primære sortiment er fødevarer og dagligvarer. Danmarks Statistiks definition stiller ifølge Wikipedia to krav: et salgsareal på mindst 400 m², og non-food som hovedregel under 20 % af detailomsætningen. Butikker med en større andel af tøj, isenkram og lignende falder uden for den definition. Se butiksformer for, hvordan forskellige butikstyper adskiller sig.

Varehuse og indkøbscentre

Stormagasinet er en butiksform med sin egen historie. Den er samlet i artiklen om varehuset.

Indkøbscentre samler butikker og oplevelsesmuligheder under ét tag med gode parkeringsmuligheder. Udtrykket »butikscenter« ses første gang i Danmark i 1953, og et af de første danske centre blev tegnet i 1955.

Åbningstider og regler

Reglerne for, hvornår butikkerne må holde åbent, har også ændret sig. De er behandlet for sig i artiklen om åbningstider og lukkeloven.

Nethandel og udviklingen frem til i dag

Postordre og kataloghandel var en tidlig form for handel uden butik. I de seneste årtier er en stigende del af detailsalget flyttet til internettet, hvor webshops sælger til forbrugere uden at have en fysisk butik, og mange butikker driver i dag både butik og webshop. Udviklingen er beskrevet i artiklen om nethandel.

Danmarks Statistik følger detailhandlens omsætning måned for måned i detailomsætningsindekset. Hvordan tallene opgøres, og hvordan branchen afgrænses, er forklaret i detailbranchen i tal og i artiklen om hvad detailhandel er.

Læs videre

• Forsiden med overblik over alle emner.
• Købmanden: købmandsbutikken fra landhandel til selvbetjening.
• Varehuset: stormagasinets idé og historie.