Butiksformer: fra kiosk og specialbutik til indkøbscenter

En butiksform er en type butik, der kendes på størrelse, sortiment, betjening og placering. Der findes ingen fælles officiel liste, og grænserne mellem formerne er flydende. Her gennemgås de mest almindelige former i Danmark, beskrevet generelt og uden at pege på bestemte butikker eller kæder.

Overblik over butiksformerne

Sådan skelnes der mellem formerne

De fleste butiksformer kan beskrives med få kriterier:

• Størrelse: salgsareal i kvadratmeter. Danmarks Statistiks definition af et supermarked kræver mindst 400 m² (se Wikipedia om supermarkeder).
• Sortiment: fødevarer eller non-food, bredt eller smalt udvalg.
• Betjening: selvbetjening eller ekspedient.
• Placering: i bykernen, i en gågade, i et center eller uden for byen med store parkeringspladser.
• Ejerskab: selvstændig butik eller en del af en butikskæde, hvor flere butikker deler navn og koncept.

Som hovedregel udgør non-food under 20 pct. af omsætningen i et supermarked, når Danmarks Statistiks definition bruges. Butikker med en større non-food-andel regnes ikke som supermarkeder og omtales ofte i stedet som varehuse eller hypermarkeder. Varehusets historie og kendetegn er beskrevet på siden om varehuset, og den klassiske dagligvarebutik er omtalt under købmanden.

Er tøjbutikker detailhandel?

Ja. Detailhandel er salg af varer fra virksomheder til private forbrugere, og det gælder også en tøjbutik. I Danmarks Statistiks branchegruppering har detailhandel med tøj sin egen gruppe under detailhandel, og det samme gælder detailhandel med baby- og børnetøj og med fodtøj. En tøjbutik kan være en specialbutik, en del af en kæde eller en afdeling i et varehus eller butikscenter. Begrebet er forklaret nærmere under hvad detailhandel betyder.

Hvilke online tøjbutikker er gode?

Det kan siden ikke svare på. Sitet vurderer, rangerer og anbefaler ikke enkelte butikker eller webshops. Generelt er en webshop med tøj detailhandel på samme måde som en fysisk tøjbutik, og Danmarks Statistik har en særskilt branchekode for detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internettet. Hvad der kendetegner en god butik, afhænger af, hvad den enkelte lægger vægt på. Oplysninger om forbrugerens rettigheder ved køb på nettet findes hos forbrug.dk, og hovedtrækkene er samlet på siden om nethandel.

Gågader, markeder og pop-up

Gågader. Danmarks første permanente gågade åbnede i Randers den 26. juni 1963. København lukkede Strøget for biler som forsøg i november 1962, og lukningen blev permanent i 1964. De fleste danske byer med over 5.000 indbyggere har mindst én gågade (se Wikipedia om gågader).

Torv og marked. Torvehandel har lange rødder, og tidligere regler om torvetvang (pligt til at sælge på torvet) og forprang (forbud mod at opkøbe varer på vejen ind til byen) blev ophævet ved næringsloven af 1857. I dag er markeder og salg af fødevarer og husflidsprodukter ved torvehandel undtaget fra lukkelovens lukkedage, som beskrives på siden om åbningstider.

Pop-up. Ordet pop-up retail bruges om midlertidige butikker og dateres til slutningen af 1990-erne, selv om midlertidige markeder og messer er langt ældre. Formen bruges bl.a. til markedsføring og til at afprøve et marked, og sæsonbutikker i ledige lokaler undgår en langvarig lejeaftale.

Formerne blandes

Butiksformerne dækker ikke alt. Nogle varehuse lader fx afdelinger drive af mærkevareleverandører som små butikker i butikken (shop-in-shop). Mange butikker kombinerer også fysisk salg med en webshop, hvilket kaldes omnikanal og omtales på siden om nethandel. Udviklingen fra købmandsdisken til nutidens formater er beskrevet i detailhandlens historie, tal for branchen findes under detailbranchen i tal, og fagordene som sortiment, discount og convenience er forklaret i ordbogen.